NortonLive Services

Norton Virus Protection Promise

Virus Protection Promise omfatter en tjeneste til fjernelse af virus. Denne tjeneste leveres af en Norton-ekspert. Hvis vi mod forventning ikke kan fjerne virussen fra enheden, er du muligvis berettiget til en refundering af prisen for Norton-abonnementet eller Norton-pakken (afhængigt af hvad du har købt). Følgende vilkår og betingelser gælder i forbindelse med refundering:
  1. Med mindre du er Norton Small Business-abonnent skal du købe, forny eller opgradere Norton-abonnementet direkte på Norton.com eller tilmelde dig Nortons automatiske fornyelsestjeneste.
  2. Din refundering vil være en fuld refundering baseret på den faktiske pris, du har betalt for den aktuelle Norton-abonnementsperiode. Hvis du har købt en Norton-pakke (defineret som Norton-abonnementer og/eller Norton-tjenester), bliver din refundering baseret på den faktiske pris, du har betalt for den periode, din aktuelle Norton-pakke er gyldig. Hvis den købte pakke omfatter et Norton-abonnement med et abonnement/program, der ikke er fra Norton, vil refunderingen være begrænset til salgsprisen for Norton-abonnementet i den aktuelle abonnementsperiode og vil ikke kunne overstige den samlede pris, du har betalt for pakken. Refunderingen vil udgøre et nettobeløb uden evt. rabatter og minus forsendelse, ekspedition og eventuelle afgifter, undtagen i visse stater og lande hvor forsendelse, ekspedition og eventuelle afgifter er refunderbare.
  3. Hvis du har købt Norton-abonnementet hos en forhandler, skal bevis for købet forevises.
  4. Symantec er ikke ansvarlig for – og refunderingen dækker IKKE – tab eller beskadigelse(r) som følge af virus.
  5. Den gældende lovgivning i det land, hvor fjernelsen af virussen bliver udført, kan begrænse eller ændre tilgængeligheden eller omfanget af Virus Protection Promise.